Overnatning for væbnere, seniorvæbnere og seniorer.

Hvornår: Lørdag d. 4. sep—søndag d. 5. sep.
 
 
Kære væbnere, seniorvæbnere og seniorer. Vi vil gerne invitere jer til en hyggelig weekendovernatning i Uglereden.
 
Lørdag skal vi på et byløb i Vordingborg . Lørdag aften hygger vi os i Uglereden og søndag formiddag skal vi være med til at indvie den nye skov der er blevet plantet lige uden for Ørslev.
 
Programmet er følgende: 
 
Lørdag
 
kl.08.00. -Vi mødes ved Uglereden og sætter vores bagage ind i hytten. Umiddelbart herefter kører vi i samlet flok til Vordingborg. Det kan være at vi får brug for nogle af Jer forældre til at hjælpe med at køre. Det vender vi tilbage til når vi ved hvor mange der er tilmeldt.
 
kl. 09.00 - Vi samles på Slotstorvet og bliver herefter sendt på byløb i Vordingborg.
 
kl.13.30 - Byløbet slutter. Vi tager tilbage til Uglereden. Måske får vi behov for hjælp til transport. Resten af dagen hygger vi os ved Uglereden. Vi overnatter i shelter eller telt.
 
Søndag
 
kl. 10.00 –1200 - Vi deltager ved indvielsen af den nye Folkeskov, der er plantet lige uden for Ørslev. Forældre og velkomne til at komme og være med. Vi laver bålmad, så der vil blive budt på noget at spise og drikke til alle. Hvordan indvielsen kommer til at foregå og hvor man mødes henne vil der komme en melding om senere. (Det bliver i umiddelbar nærhed af Uglereden)
 
Kl 12.00 - Vi siger farvel og takker for en god weekend.
 
Pris: 100 kr.
 
Medbring: Når vi mødes lørdag morgen ved Uglereden skal du have tøj på der passer til vejret samt din FDF skjorte med skriveredskab og skrivepapir i lommen, så du kan blive sendt rundt på byløb i Vordingborg.
 
I en lille taske som du kan bære på ryggen skal du have madpakke og drikkelse til frokost, samt regntøj hvis der er udsigt til regnvejr. Man må også gerne medbringe sin mobiltelefon fuldt opladt.
 
Lommepenge: Man må gerne have lidt lommepenge med. Vi henstiller til at man ikke medbringer mere end 30kr. så det er ens for alle.
 
I en anden taske, som stilles af ved Uglereden når vi mødes lørdag morgen pakker du følgende: Sovepose, liggeunderlag, evt hovedpude, evt et varmt tæppe, evt nattøj, skiftetøj, så du kan klare en enkelt overnatning, tandbørste og tandpasta, evt mobiloplader, gummistøvler, regntøj, en varm jakke.
 
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 25. august