Forældremøde om Landslejr

D. 6. - 15. juli 2022 afholder FDF Landslejr på Sletten ved Silkeborg.

Vi her fra FDF Ørslev-Vordingborg skal selvfølgelig med og vi håber at rigtigt mange af vores medlemmer også vil tage med, så vi kan blive et stort hold der tager afsted til landslejren.

Målgruppen for Landslejren er pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer samt lederne.

Puslingene og tumlingene er således ikke med i målgruppen og der vil blive afholdt en anden sommerlejr for dem i sommeren 2022.

For at få en rigtig god start på forberedelserne til Landslejren inviterer vi børn og forældre til et informationsmøde om Landslejren d. 6. oktober 2021 kl. 18.30-20.00.